Før / Efter behandlingen
Før din behandling bør du undgå følgende:
- Alkohol: Undgå indtagelse mindst 24 timer før behandlingen.
- Koffein: Undgå koffeinholdige drikke på selve dagen.
- Fiskeolie: Stop med at tage fiskeolie (blodfortyndende) mindst 1 uge før behandlingen.
- Farvning af bryn: Hvis du ønsker at farve dine bryn, skal det gøres senest 1 uge før behandlingen.
- Smertelindrende medicin eller bedøvelsescremer: Undgå forebyggende medicin og bedøvelsescremer før behandlingen.
- Antihistamin: Undgå at tage antihistamin på dagen, men det kan tages efter behandlingen, hvis nødvendigt.
OBS: Du vil få påført bedøvelsescreme på brynene inden behandlingen starter.
Tjek også om du har nogle kontraindikationer nederst på siden
______________________________________________________________________
Efter din behandling
Efter behandlingen er det normalt at opleve let rødme og hævelse, som typisk aftager inden for et par dage. Tatoveringen danner en sårskorpe, der gør brynene mørkere i den første uge. Herefter vil de falme med op til 60%. I ophelingsperioden skal du undgå makeup på området, damp, sved, sol, solarium og bakterier. Selvom området kan klø, er det vigtigt ikke at pille eller klø i skorpen.
Når skorpen falder af, kan det se ud som om farven er forsvundet, men dette skyldes hudens regenerering. Brynene kan først genoptegnes efter 4 uger, når farven er helt klar og huden ophelet.
Det endelige resultat afhænger i høj grad af, hvordan du plejer dine bryn. Du får detaljerede plejeinstruktioner fra os og skal rense området med en vatpind samt påføre den medfølgende creme 1-2 gange dagligt i en uge - denne creme får du også fra os.
En obligatorisk korrektion/genopfriskning anbefales 4-6 uger efter behandlingen for at sikre det optimale resultat.